Kolding Netavis

Højvandssikring: Tre byrådsmedlemmer inhabile

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Binderup

I Teknik- og Klimaudvalget er tre ud af syv medlemmer inhabile i sagen om højvandssikring ved Grønninghoved/Binderup, skriver tre medlemmer af udvalget.

– Derfor er det vigtigt for os (Elvis Comic (A), Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V) og Tanya Buchreitz Løwenstein (V), red.), at flertallet i det resterende udvalg holder tungen lige i munden, da vi kun er beslutningsdygtige såfremt vi alle er tilstede, skriver de i en pressemeddelelse.

De tre byrådsmedlemmer i Teknik- og Klimaudvalget, der er inhabile, er formand Jakob Ville (V), næstformand Hans Holmer (SF) og Yrsa Mastrup (V). Årsagen er, at de enten har et sommerhus i området eller nære slægtninge, der har et sommerhus i området.

Sagen om højvandssikring har været længe undervejs og man har bevæget sig fra et simpelt dige til store grøfteanlæg og sandfodringsløsninger.

Kolding Byråd afsatte i sidste periode op mod en million kroner til udarbejdelse af en projektbeskrivelse.

– Derfor mener vi, at det er vigtigt at berørte borgere i Grønninghoved/Binderup er med til at beslutte, hvilken løsning, hvis der skal vælges en løsning, vil være bedst. Det er for mig vigtigt, at vi har en dialog med borgerne i de berørte områder, så vi som politikere får valgt den bedste løsning, siger Elvis Comic fra Socialdemokratiet og tilføjer:

– Vi arbejder med borgernes centrum og derfor er det for mig vigtigt, at lytte til hvad borgernes behov er, inden jeg vil tage politisk stilling til, hvad vi skal etablere i de berørte områder.

Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V) siger:

– At højvandssikre områder som disse kræver et gennemarbejdet projekt, det kan blive rigtig dyrt for dem der skal betale og når vi nu har tre muligheder, så mener jeg, det er rigtigst at præsentere dem alle tre for borgerne i de berørte områder.

Tanya Buchreitz Løwenstein (V) følger op:

– Lige netop derfor anbefaler vi, at både dige- og sandfodringsløsningen skal præsenteres på lige fod, så borgerne har en reel chance til at vælge til og fra. Hvis et flertal af borgerne ikke ønsker en digeløsning, så skal vi naturligvis lytte til det.

De tre byrådsmedlemmer ser frem til at høre, hvad borgerne i Grønninghoved/Binderup mener om forslagene som forvaltningen præsentere. De er også til stede til mødet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *