Kolding Netavis

Elever på Dalby Skole deltager i “Den lille spejderuge”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Dalby
I denne uge afvikles Den lille spejderuge, der i år får deltagelse af 16.000 børn fra 700 børnehaveklasser i hele landet, bl.a. på Dalby Skole. Pressefoto.

Ugen vil byde på en god blanding af friluftsliv, udfordringer og fællesskabsaktiviteter, hvilket skal styrke fællesskabet i klassen og få flere børn ud i naturen i skoletiden.

De grønne pigespejdere har iværksat “Den lille spejderuge”. Med friluftsliv og fællesskab vil de vække de yngste skoleelevers nysgerrighed for naturen. Kampagnen skal styrke fællesskabet i klassen og få flere skolebørn ud i skoletiden. 700 børnehaveklasser landet over – heriblandt Dalby Skole – er med i denne uge, hvor de rykker alle aktiviteter udendørs. Og temaugen er populær.

Insektløb, hulebyggeri og mudderbingo

Den store interesse for materialet til temaugen viser, at mange børnehaveklasselærere rigtig gerne vil rykke en større del af undervisningen ud.

Den lille spejderuge er et initiativ af De grønne pigespejdere og er støttet af TrygFonden. Alle aktiviteter til ugen er udviklet af frivillige pigespejdere i samarbejde med et advisory board af børnehaveklasselærere. I løbet af ugen skal eleverne både bygge deres egne huler, finde insekter til insektrace og prøve kræfter med noget så snasket som mudderbingo.

I ugens fem skoledage bliver eleverne inddelt i små patruljer og skiftes hver dag til at være lederen i patruljen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel