Kolding Netavis

El-installatørforretning fejrer 1 års jubilæum

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Her ses Søren Buchreitz (t.v.) og Christian Møller (t.h.). Pressefoto.

Fremtiden tegner lyst for el-installatørforretningen, Møller & Buchreitz, som kan fejre 1 års jubilæum den 1. april.

Der har været fart over feltet for Møller & Buchreitz, siden virksomheden åbnede sin el-installatørforretning i Kolding den 1. april 2022.

Målsætningen lød dengang, at man inden for en treårsperiode skulle være 25 ansatte og omsætte
for 30 millioner kroner. Den målsætning er godt på vej til at blive indfriet, lyder det fra medejer Søren Buchreitz, som glæder sig til at kunne fejre virksomhedens 1-års jubilæum.

-Sikken en rejse vi har været på i vores første år. Vi har netop ansat vores 17. medarbejder og ser ind i en ordrebeholdning, der strækker sig langt ind i 2024. Vi er utrolig taknemmelige for den flotte modtagelse, vi har fået fra alle vores kunder og samarbejdspartnere, siger Søren Buchreitz.

Pænt overskud

På trods af stor vækst har Møller & Buchreitz formået at skabe et pænt overskud i virksomhedens første ni måneder. Det vækker glæde hos medejer, Christian Møller, som ser frem til et spændende og travlt 2023.

-Som det ser ud lige nu, regner vi med at nå vores oprindelige målsætning ét år før tid. Vi satser derfor på, at være 25 ansatte og omsætte for 30 millioner inden udgangen af 2023. Det er vi utrolig stolte af. Fremtiden ser særdeles positiv ud, og vi glæder os til at udvikle forretningen yderligere i de kommende år.

For at markere den flotte start og virksomhedens 1-års jubilæum, inviterer Møller & Buchreitz til reception den 31. marts fra klokken 14-18.

Receptionen er åben for alle og finder sted i virksomhedens domicil på Jupitervej 3 i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel