Jakob Ellemann-Jensen er fortsat sygemeldt. Nu indsættes regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) som midlertidig økonomiminister.
Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, næstformand i Danske Regioner og næstformand for partiet Venstre, bliver klokken 11 torsdag formiddag indsat som midlertidig økonomister i stedet for Jakob Ellemann-Jensen, der er sygemeldt på ubestemt tid. Det oplyser Statsministeriet i en kortfattet pressemeddelelse.
Det bliver statsminister Mette Frederiksen (S), der vil præsentere Stephanie Lose, som ny midlertidig økonomister.
Søger orlov
Stephanie Lose søger i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark. Det er regionsrådet, der skal bevillige orloven og udpege en fungerende regionsrådsformand.
Regionsrådet holder ekstraordinært møde herom tirsdag den 14. marts.