Kolding Netavis

Sådan beskytter du dig og din hund mod flåter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Danmark
Foto: AniCura.

De stigende forårstemperaturer får lige nu mange danskere til at tilbringe mere tid udendørs, men de lune forårsdage øger samtidig antallet af flåter i naturen.

Foråret har endelig meldt sin ankomst, og mens mange danskere nyder godt af de varmere temperaturer og lysere dage, byder forårsmånederne også på fremkomsten af en ottebenet, blodsugende mide. Flåten lever i den danske natur, og der er derfor risiko for, at den lille mide bider både hunde og mennesker. Derfor bør hundeejere være ekstra opmærksomme, når kæledyret luftes.

-Mange danskere går ture med deres kæledyr i de samme naturområder, som flåterne trives i, og det betyder, at både hunde og deres ejere i højere grad kommer i kontakt med flåter, hvilket øger risikoen for at blive bidt, siger chefdyrlæge i AniCura Danmark, Hanne Friis, i en pressemeddelelse og fortsætter:

-Flåter suger blod fra fugle og pattedyr og kan bære på forskellige sygdomme såsom borrelia og hjernebetændelsen TBE, der kan overføres til hunde og mennesker. Allerede i det tidlige forår, i takt med lunere temperaturer, og helt frem til efteråret er flåterne aktive, og selvom de kun i sjældne tilfælde overfører alvorlige sygdomme, bør man lige nu være særlig opmærksom som hundeejer.

Hanne Friis forklarer her, hvordan man bedst kan forebygge flåtbid, og hvad man kan gøre, hvis uheldet er ude.

Husk regelmæssige tjek

Den mest velkendte flåt i Danmark er skovflåten, men i de senere år har også engflåten spredt sig hastigt i den danske natur og holder ligesom skovflåten ofte til i fugtige områder såsom i skove og højt græs. Derfor bør både hunde og ejere få et grundigt gennemsyn efter gåturen, lyder rådet:

-Flåter vandrer ofte på kroppen i et stykke tid, inden de bider sig fast, og man kan derfor i nogle tilfælde nå blot at børste dem væk. Det er først, når de har sat sig fast, at flåter kan overføre sygdomme, og derfor er det vigtigt med regelmæssige tjek, eksempelvis efter hver gåtur. Hos hunde bider de sig ofte fast omkring hoved, nakke eller øre, mens de hos mennesker sidder i områder, hvor huden er tynd, som regel i knæhaserne, på læggene eller i lysken, fortæller Hanne Friis.

Forebyg flåtbid

Selvom det nu er flåtsæson, skal man dog ikke holde sig fra at lufte sin hund i naturen, og ønsker man at minimere risikoen for flåtbid, er der flere forebyggende tiltag, man kan tage i brug:

-En af de mest effektive måder at beskytte sig mod flåter, er i form af sit tøjvalg. Derfor er det en god ide at iføre sig lange bukser og sko med højt skaft samt tildække sine arme, inden man begiver sig ud på en gåtur. Vil man beskytte sin hund, kan man på apoteker og dyrehospitaler købe forskellige præparater, som enten frastøder eller dræber flåter, lyder anbefalingen fra Hanne Friis, der understreger, at man i samråd med sin dyrlæge finder det rigtige præparat.

Fjern flåten hurtigt

Hvis man på trods af det forebyggende arbejde alligevel finder en fastsiddende flåt, er det vigtigt at fjerne den med det samme, da risikoen for at få overført smittestoffer stiger, jo længere tid flåten sidder fast. I den forbindelse er der et særligt husråd, som man skal holde sig fra at bruge.

Det er en forkert opfattelse, at det hjælper at smøre flåten ind i væske. Opdager man et flåtbid, skal man fjerne flåten med det samme ved hjælp af en pincet eller flåttang, hvor man tager fat om flåten så langt nede ved hovedet som muligt, samtidig med at man langsomt trækker den ud, forklarer Hanne Friis.

Herefter er det i de fleste tilfælde ikke nødvendigt at foretage sig yderligere, selvom det altid er en god ide at holde ekstra øje og være opmærksom på mulige symptomer:

-De typiske symptomer for hunde i forbindelse med flåtbid er nedsat appetit, feber, sløvhed eller stivhed i kroppen, og i disse tilfælde skal man derfor kontakte sin dyrlæge. Det er dog meget almindeligt, at der opstår rødmen omkring området, hvor flåten har bidt sig fast, eller at området er en smule hævet. Så længe hunden ikke har symptomer, er der ingen grund til bekymring, afslutter Hanne Friis og tilføjer desuden, at de samme symptomer typisk vil gøre sig gældende hos mennesker, men at man altid bør kontakte sin egen læge ved den mindste usikkerhed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel