Kolding Netavis

Jeg har en kæphest

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Iben Lehmann Rasmussen (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), byrådsmedlem, Vestervang 27, 6000 Kolding.

Nogle vil nok mene, at jeg har flere end en, men lige præcis denne kæphest har faktisk været en af mine bevæggrunde til at gå ind i politik. Som mor til en ung med flere diagnoser i bagagen, mange møder med kommunen og alle hullerne i systemet er min kæphest og en af mine drivkræfter, at vi som kommune skal sikre gennemsigtighed og tydelighed i hvad der skal ske for et barn eller en ung med funktionsnedsættelser på vej igennem systemet.

Forældre til unge med handicap og de unge selv har i mange år råbt op om at få lavet gode overgange, så de ikke oplever at blive tabt mellem stolene eller at skulle starte forfra ved skift. Det er vigtigt at sikre samarbejdet mellem den unge, familien og kommunen. Det gør vi nu.

Der er blevet arbejdet på tværs for at skabe gode overgange, sammenhæng og gennemsigtighed!

Familie-området har sammen med Social- og handicapområdet lavet en ensartet tilgang og skabt en systematik i at kunne understøtte vejen igennem systemet. Det betyder, at der skal tales med og om, hvad det skal ske med den unge allerede i 8. klasse, så man ved, at der er en plan. For det er et samarbejde, der skal til både blandt de professionelle og sammen med den unge og familien. Det vil give ro i maven hos mange forældre. Aflive usikkerheder og styrke tilliden til at systemet kan fungere.

Så måske er jeg en kæphest fattigere, men jeg har flere, for det handler om mennesker og mennesker skal behandles ordentligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel