Læserbrev af Christian Ilcus (V), cand.scient.pol, Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.
I arkitektonisk henseende som i andre forhold gælder det om at få det bedste ud af situationen og at være effektiv med hensyn til at realisere mål i konkurrence med Vejle , Esbjerg og Sønderborg samt at relatere sig til byggerierne i Odense: Europa er ikke så meget en fortælling som en konstruktion, der gradvist er blevet fortættet.
I Kolding er det presserende at lægge på i forhold til opførelsen af uddannelses-institutioner og forretningsdomiciler i engområdet med en styrkelse af kulturlivet. Kvalitetsarkitektur kunne gennemføres parrallelt med en styrkelse af politikker til at fremme bosætningen og tiltrækningen af udenlandske direkte investeringer og eksportvirksomheder i Kolding-området.
Samfundet er samtidigt under forandring, og byrden med at forny bliver ikke løftet i tilstrækkeligt omfang af de politiske beslutningstagere.
Kolding har brug for en tidssvarende arkitektonisk identitet i pagt med fortiden og fremadskuende. Som sådan er arkitektur med til at både fortælle en historie og ændre selvopfattelsen hos befolkningen. Der er således al mulig grund til at forene lokale, regionale, nationale, europæiske og global tænkning forenet med en gennemtænkt plan for videreudviklingen af Kolding kommune.
Byg byen, og folk vil komme.
I Kolding anbefaler jeg følgende:
- Opførelsen af en Performing Arts Center i relevant område, fx havnen af MAD Architects. Danske design-møbler, international belysning, brug af cement produceret med grønt brint, anvendelse af træ,inddragelse af poesi og maleri i udsmykningen med henblik på at udtrykke en vis kohærens og åbne en horisont.
- Overvej eventuelt at genopfinde og udvide skole- og folkebiblioteket i Chrstiansfeld med et multi-funktionelt bibliotek- og kulturcenter – gerne formet efter en Hernhuttisk stjerne, halvt gemt under jorden halvt over jorden, og med et interiør formet over en floddal. Arkitekt: MVRDV ?
- Reorganisering af Galleri Trapholdt gerne med ny ledelse, så at fokus kan blive på formidling af samtidskunst med udgangspunkt i en udstilling ”Hin-sides modernisme ” som opfølgning på AROS-udstilling i stedet for konfuse installationer.
- Arkitektonisk kvalitetsbyggeri hvis ingeniør-studiet kommer til Kolding i stedet for kalkering a la UCC Syd vis-a-vis SDU, €-$.
- Parker og Pladser i Kolding Kommune: Studie og Projektportefølje
- Geografisk Have: Koldings skolelever graver huller i Geografisk Have, hvor de planter en større varietet af træer indkøbt til formålet, så pakker de jorden godt omkring træerne før de får en drink. Hvert træ repræsenterer en de elsker. Og for ethvert træ eleverne planter, betaler de 50kr til kommunen.
- Kolding Kommunes Urbaniseringsplan: Politik eftersyn ved velrenommeret arkitektfirma.
Dette kunne så anvendes som springbræt til:
-Konstruktionen af et Indfødte Folk Hus på Nordatlantens Brygge, der hvor Kriminalforsorgen ligger nu, hvilket kunne være formgivet efter en Tingit Hat gennem samlinger med repræsentanter for Indfødte Folk med henblik på dels at fremme målsætningerne i EU’s Indfødte Folk-Politik dels at fremme med vægt konkrete manifestationer af indfødte folks folkeretlige ret til at bestem-me sin politiske status og økonomiske udvikling.
-Styrkelse af Nuuk’s diplomati, projekt protefølje og midler i forhold til Inuit-folkene i kombination med et politisk overhaling og administrativt service-eftersyn af Katuaq Kultur Centers funktionsdygtighed. Det overvejes dertil at opføre et Museumscenter for Inuit-folkene. Afgrænses i funktion i forhold til Katuaq Kulturcenter som historisk orienteret men med futuristisk form med arbejdstitlen ”The Wedge”. Grønlands Nationalmuseums Arktis-samlinger kunne overføres til musemscenteret, mens Nationalmuseet bestræber sig på at formidle dialogen mellem Danmark, Norden og Grønland. Overvej at tilføje artefakter fra andre indfødte folk , et Quai Branly. Midler tilføres primært af den danske stat til opbyging af museumscenterets samlinger med et for-nuftigt e-handelskoncept, som grønlænderne står for. Driften varetages af Hjemmestyret. Arkitekt: TBD.
-Grønlands Handelsskole: Ny bygning med form og interiør, der fornyer og udtrykker stærk Inuit identitet og reflekterer over landets geologi og stedets bygget miljø. Formålet er at styrke internationalisering af NI’s studenterbase , at oprette et center for entreprenørskab, auditorium, bibliotek, digitalt læ-rings-lab, at udvide udbuddet af uddannelser samt at gøre bedre brug af on-line uddannelser i samarbejde med internationale forretningsskoler med fo-kus på social mobilitet og sammenhængskraft i Grønland og derudover. Finansiering: APM ? Arkitekt: Jean Nouvel/SOM ?
-Hjemmestyre-McKinsey rapport om offentlig services og bygninger i Grøn-lands byer & bygder. Ekstraordinær Artisk pulje.
-Ordregivning på et oplæg ”Mod en Europæisk Arkitektur” med et eksperi-mentel og bebygget grundstykke i Ny Kastrup som lanceringsbase. Udgangspunktet herfor kunne være en sammenvævning af arkitektonisk teori, Ny Bauhaus, Nouvel’s manifester, europæisk byplan forenet med opførelsen af bygninger, huse og faciliteter og funktioner indenfor givent rum. Arkitekter fra EU og kandatlandene vil blive inviteret til at bidrage til denne Europaby under ledelse af Bjarke Ingels & Meuron & Herzog & Jean Nouvel i konkurrence med og i dialog med Masdar City og den ufuldstændige Ordos100. Vi spørger med Jean Nouvel: Hvilke støttepunkter kan retfærdiggøre og hjælpe i karakteriseringen og tilhørsforholdet ? Målsætningen er at levere kvalitets-arkitektur som en del af en arkitektur bevægelse mod en realistisk europæisk utopi, der forener behovet for et integreret rum og brugen af bæredygtige materialer med en plan for en teori-informeret multikulturel tilgang til det europæiske byrum med henblik på at Europabyen ville transformere Ny Kastrup til en manifestation af Den Europæiske Unions identitet og værdier. I den forstand vil Europa-byen skulle konceptualiseres og struktureres, så at den på den ene side skaber en dybere forbindelse mellem mennesket og naturen og de byggede miljøer, på den anden side fremmer en fælles kemi mellem europæerne og menneskeheden. Europa-byen kunne i sin spatiale organisation være kendetegnet ved diverse rum der er klart defineret men som også kunne generere en flydende og kontinuerlig varetagelse af virkeligheden. Dialogen mellem det indre og det ydre sammen med et dynamisk og kreative indre rum ville demonstrere Europas åbenhed mod verden. Vi forudser således skabelsen af nye offentlige rum og private interiører i krydsfeltet mellem kultur, teknologi og bæredygtighed forenet med en gemmentænkt plan for et europæisk arkitektonisk udtryk, der fusionerer modernitet og tradition i en højere form. Om natten lyser Europa-byen ikke kun op, men rækker også ud og bliver en tilstedeværelse i byen.
