Læserbrev af Annette Blynel (SF), gruppeformand og medlem af Regionsrådet, Region Syddanmark, Strandgade 27, 5700 Svendborg.
Vi har i en periode oplevet at vores sundhedspersonale, specielt fra psykiatrien, henvender sig til medierne og fortæller om kritisable forhold. De gør det helst anonymt, men enkelte har også stået frem. Det er senest sket i forbindelse med de voldsomme besparelser i psykiatrien i Svendborg, som et flertal i regionsrådet besluttede.
Det har naturligvis haft voldsomme konsekvenser, både for patienter og ansatte, og det har et ansvarligt sundhedspersonale naturligvis reageret på, bl.a. ved at udtale deres relevante kritik til de lokale medier.
Det har efterfølgende medført, at direktionen via kommunikationsafdelingen, har fremsendt en ”rådgivning” til personalet om, hvordan de håndterer pressen. Imidlertid er det SF’s opfattelse, at denne ”rådgivning” også kan opfattes som en form for instruks, som muligvis begrænser personalets ytringsfrihed.
Derfor har SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt sendt spørgsmål til justitsministeren om den form for ”rådgivning” indirekte kan lægge en begrænsning på de ansattes ytringsfrihed. Heldigvis var oversygeplejersken i det konkrete tilfælde kvik, og fik ”rådgivningen” blødt op og understreget, at personalet naturligvis har ytringsfrihed, jf. artikel i Fyns Amts Avis.
Ombudsmanden har netop udtalt kritik af en procedure, som tilsyneladende længe har været en generel procedure i Region Syddanmark, – nemlig at regionen ikke pr. automatik kan indgå tavshedsklausuler i forhandlinger om fratrædelse.
Under forhandlingerne har regionen forlangt ”fuldstændig tavshed for den ansatte og dennes bisidder om aftalens indhold og øvrige forhold omkring ansættelsen og fratrædelsen på det pågældende sygehus. Ifølge avisen har direktionen efterfølgende udtalt, at man vil stoppe denne procedure.
Men SF er naturligvis bekymret for, om vi har et generelt problem med ytringsfriheden i Region Syddanmark! Er det derfor personalet ser sig nødsaget til at fremsende lange anonyme beskrivelser om kritisable forhold, både til medierne og os politikere. I givet fald er det en mega uheldig kultur, som alene fremmer mistillid og ikke åbenhed.
Det kan vi bl.a. konstatere, når personalet ikke tør stå frem, fordi de er nervøse for repressalier. Vi SKAL have åbenhed i vores system.
Lad os stå ved, hvis der sker fejl og fortælle, hvordan det kan undgås. Lad os sikre total åbenhed og gennemskuelige forhold. Det fremmer det gode samarbejde og skaber tillid til vores system, både fra patienter og ansatte. Alt andet er uhørt.
