Kolding Netavis

Nytårsaften: Færre udrykninger med ambulancer

Foto: Truk/Pixabay (Modelfoto)

Der var færre udrykninger med ambulancer i Region Syddanmark. Til gengæld er der en stigning i fyrværkeriskader.

Region Syddanmark har sammen med landets fire øvrige regioner lavet en opgørelse over, hvor mange gang ambulancerne har kørt nytårsaften fra klokken 18 til nytårsmorgen klokken 06.

Tallene viser, at ambulancerne har kørt færre gange end sidste nytår. Der blev ringet 112 – 1289 gange – hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er færre end sidste år, hvor 1442 ringede 112. Det udløste 937 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1184 kørsler. Akutlægehelikopterne var med fem flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde fire flyvninger.

Flere fyrværkeriskader

Til gengæld har der været en stigning i fyrværkeriskader dette nytår. Der har på landsplan været 55 udrykninger relateret til fyrværkeri. 28 udrykninger til øjenskader og 17 udrykninger til håndskader. Tallene viser, at der i Region Syddanmark var 8 øjenskader og 3 håndskader.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel