Kolding Netavis

En nytårshilsen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Villy Søvndal (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Villy Søvndal (SF), byrådsmedlem, Engstien 1, 6000 Kolding.

2022 blev et skelsættende år både lokalpolitisk og udenrigspolitisk.

Den vigtigste begivenhed lokalt var tiltrædelse af det nyvalgte byråd 1. Januar.

For mig har det været spændende at vende tilbage til lokalpolitik, og jeg synes mange af de ting vi gik til valg på er begyndt at blive virkeliggjort:

-Kolding er igen blevet en tilflytterkommune efter år med meget lille eller faldende befolkningsvækst.

-Der er store planer om anlæg for vedvarende energi samt mere biodiversitet.

-Vi har rettet op på de store nedskæringer i 2019 for unge udeboende med udviklingshandicap.

-Vi har tilført børn og skoleområdet 22 mio for at rette op på grundbudgetterne.

-Vi er i gang med en nødvendig omstilling af seniorområdet med de forslag vi gik til valg på: faste teams, mere værdighedsteknologi, nedbringelse af sygefraværet, flere seniorbofællesskaber m.v.

-Vi har afsat penge til at gøre noget ved trafikken, hvor der opstår køer ved Jens Holmsvej/ Fynsvej samt en mobilitetsplan med det mål at få flere til at cykle og tage bussen samt flere andre forslag.

På den store verdensscene er der en begivenhed, der overskygger alt andet: krigen i Ukraine. De frygtelige billeder af dræbte, sønderskudte huse, mennesker der flygter fra alt det de har kært. Alt sammen pga. det russiske styres forbryderiske angreb på et uskyldigt naboland. For at kontrollere, for at beherske.

Vi skal fortsætte med at yde al den hjælp og støtte vi kan både i Ukraine og her hos os.

Jeg håber inderligt at dette vanvid stopper inden vi næste gang fejrer nytår, men jeg er ikke sikker. En anden kamp foregår lige nu i Iran, havprodukter modige kvinder og mænd protesterer med livet som indsats imod den religiøse undertrykkelse i kølvandet på drabet på den unge kurdiske pige i politiets varetægt. Jeg håber kampen lykkes.

Tænk hvor meget bedre denne verden ville være, hvis vi slap af med despoterne i Rusland og Iran.

Godt nytår til jer alle.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel