Kolding Netavis

Lokalt flyselskab i kovending: Trækker 38 fyringer tilbage

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Pressefoto.

38 opsigelser hos det lokale flyselskab DAT er trukket tilbage med øjeblikkelig virkning.

I efteråret fyrede det lokale flyselskab, DAT, der har hovedsæde i Kolding Lufthavn ved Vamdrup, 11 piloter og 27 kabineansatte. Det skete under overenskomstforhandlingerne. Men nu trækkes opsigelserne tilbage med øjeblikkelig virkning, skriver fagbladet Luftfart.

Det sker efter langvarig dialog mellem DAT og de lokale pilot- og kabineforeninger, skriver mediet videre.

Og det vækker blandt andet glæde i fagforeningen FPU:

-Vores tillidsvalgte har gjort en enorm indsats i dialogen med selskabet, som jeg er virkelig stolt af. En sejr som denne viser, at stærke tillidsrepræsentanter og god organisering kan redde stillinger og kollegaer. Jeg er rigtig glad på vegne af de berørte medlemmer, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at gå på juleferie på, fortæller Thilde Waast, formand de flyvendes fagforening Flyvebranchens Personale Union, FPU, til fagbladet Luftfart.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel