Tre nye akutindsater er godt nyt for syge uden for de største sydjyske byer.
SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen glæder sig over, at der som følge af Sundhedsaftalen fra maj 2022 – og som SF er med i -nu kommer hurtigere hjælp til akut syge eller nødstedte i Syd- og Sønderjylland.
Det betyder tre nye akutindsatser – en i Haderslev-området, en i Sydvestjylland og en i Lillebælt-området.
-Det tre nye indsatser bidrager til ligheden i sundhed. For når vi husker geografien, sikrer vi bedre tryghed for mennesker, som bliver syge eller kommer galt afsted, fordi hjælpen kan nå hurtigere frem – også selvom man ikke bor i de største byer, fortæller Karina Lorentzen i en pressemeddelelse.
Regionerne har kunne ansøge blandt i alt 276,6 mio. kr. om at styrke akutberedskabet med i alt 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, som bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer, i de dele af landet, hvor behovet er størst.
-Fordelen ved flere akutbiler er, at de kan begynde livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem. Og bilerne i Lillebælt-området og Sydvestjylland kommer endda til at have fremskudt visitation, så der sendes en paramediciner ud for at hjælpe akut syge i deres eget hjem eller på skadesstedet. Det betyder, at vi kan måske kan undgå at indlægge nogen af patienterne, så vi både aflaster ambulancer og akutmodtagelse, forklarer Karina Lorentzen.