Drukneulykken blev opdaget søndag aften.
En ældre kvinde er søndag aften kort efter klokken 19 blevet fundet bevidstløs i Kolding Å ved Kongebrogade – lige bag Lagkagehuset.
-Kvinden driver rundt i åen. Vi får hende reddet op af vandet og overgivet til ambulancepersonalet, fortæller indsatsleder hos Trekantbrand, Arne Christensen, til Kolding Netavis.
Kvinden blev kørt til Kolding Sygehus. Hvorvidt hun overlever vides endnu ikke. Det er også uvist, hvorfor hun drev rundt i åen.
Kolding Netavis har forgæves forsøgt, at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.
OPDATERING
Sydøstjyllands Politi oplyser mandag, at kvinden er afgået ved døden. Læs mere her…
Se billederne øverst i artiklen…