Viggo Sommer besøger “The Julekalender” på det lille museum nær Brørup.
Viggo Sommer, der spillede Oluf Sand i The Julekalender, er tilbage i den originale kulisse fra TV2-julekalenderen, når han besøger Lillelunds Julemuseum på søndag klokken 15. Og alle kan få lov at hilse på ham.
Julebrødrene Lillelund, der selv er kendte fra TV2 efter en dokumentar, der blev vist i 2018, har i deres julemuseum ved Brørup åbnet en særudstilling med The Julekalender. I julemuseet har de opbygget en nøjagtig kopi af de originale kulisser og rekvisitter fra den omdiskuterede og legendariske TV2-julekalender, der for 31 år siden delte vandende i det danske juleland.
Nu vil Viggo Sommer så gerne selv opleve det, og derfor besøger han i den kommende weekend julemuseet for at se udstillingen om sig selv og sin egen julekalender. Viggo Sommer har lovet, at han gerne stiller op til en snak, en autograf og eventuelt et foto med ham under misteltenen.
-Vi er som så mange andre vokset op med “The Julekalender, men vi aldrig mødt en af skuespillerne i virkeligheden. Så vi er meget spændte og taknemmelige for, at Viggo elle Oluf Sand vil komme en tur her forbi vores udstilling. Men det er selvfølgelig også med en vis æresfrygt, for hvad han siger til det? På en måde har vi jo bevæget os ind i hans univers, siger Bønny Lillelund, der ejer julemuseet sammen med sin tvillingebror, Brian Lillelund.
Du finder museet på Sønderskovgårdvej 6, 6650 Brørup. Der er åbent alle dage klokken 11-16, dog er der lukket om mandagen. Udstillingen kan ses frem til den 29. december.