Kolding Netavis

Øjenvidne: Større ransansagning på adresse i Vamdrup

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Politiet kan ikke bekræfte, hvorvidt der har været en ransagning på en adresse i Vamdrup og om et grundlovsforhør torsdag har relation til ransagningen.

Et øjenvidne fortæller til Kolding Netavis, at der onsdag var en omfattende ransagning i gang på en adresse i Østergade i Vamdrup.

Torsdag formiddag var der så et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, som muligvis kan have relation til onsdagens ransagning.

Det er dog ikke noget, som Sydøstjyllands Politi vil be- eller afkræfte:

-Der i dag (torsdag, red.) blevet afholdt et lukket grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor to personer blev fremstillet. Resultat af grundlovsforhøret blev, at en person blev løsladt og en person blev varetægtsfængslet. Sagen omhandler sigtelser for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. Da det er en verserende sag kan Sydøstjyllands Politi ikke dele yderligere oplysninger om sagen med offentligheden. Sydøstjyllands Politi kan hverken be- eller afkræfte, at grundlovsforhøret skulle have relation til en formodet politiforretning på en konkret adresse, eller om der skulle have været en politiforretning på en konkret adresse mod identificerbare borgere, fortæller kommunikationskonsulent hos Sydøstjyllands Politi, Vibeke Sørensen, til Kolding Netavis.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel