Det er anden gang, at Geografisk Have i Kolding inviterer til et julemarked, der er et bæredygtigt af slagsen.
I denne weekend er der et bæredygtigt julemarked i Geografisk Have i Kolding. Det betyder, at varerne er uden plastik og uden unødvendig emballage.
Julemanden har meldt sin ankomst og netavisens fotograf mødte da også julemanden på julemarkedet. Julemanden læser julehistorier i havens Regnvejrshytte.
Og der er ponyridning og du kan få en tur i en hestevogn.
Foran Væksthuset er Julecafé Lykkefund klar med hjemmelavet gløgg og glümost samt æbleskiver med havens hjemmelavede og populære paradisæblegelé. Hos Eventyrpandekager kan man forsyne sig med pandekager, både den søde og den sunde slags, for der er madpandekager med vegetarfyld.
37 stadeholdere står parat med ting til huset, haven og naturen som fuglehuse og haveredskaber samt kunsthåndværk som keramik, filtting, håndarbejde, drejede træting og andre bæredygtige julegaver. Der findes også kulinariske specialiteter som mjød, honning, spiselige tørrede blomster og honningkager.
Der er åbent i dag lørdag indtil klokken 16 og i morgen søndag fra 10-16.
Se billederne øverst i artiklen…