Kolding Netavis

Venstres måske mest trofaste nulevende kernevælger fik besøg

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Vagn Sandager havde selv inviteret Eva Kjer Hansen (V). Privatfoto.

97-årige Vagn Sandager havde inviteret Eva Kjer Hansen (V).

Eva Kjer Hansen (V) var i dag, mandag, på besøg hos Venstres muligvis mest trofaste nulevende kernevælger. Det er 97-årige Vagn Sandager, der i anledning af folketingsvalget havde inviteret Eva Kjer Hansen forbi til en snak på plejehjemmet Bertram Knudsens Have, hvor han bor.

Vagn Sandager har stemt på Venstre hele sit liv. Første gang i 1950 og siden til alle valg.

Største sorg for Vagn Sandager (bortset fra tabet af hans hustru), er ifølge ham selv, at ikke alle hans børn har været helt så trofast over for Venstre som han selv.

Selvom Vagn Sandager fylder 98 lige om lidt, og nu bor på plejehjem, agter han stadig at gøre sin borgerpligt, og afgive sin stemme til folketingsvalget 2022. Også denne gang skal den gå til Venstre, personligt på Eva Kjer Hansen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel