Kolding Netavis

Plovmænd på stribe

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Her er det Karina Lorentzen (SF) fra Kolding, der styrer ploven. Foto: migogvejen.

Hvem kunne bedst styre ploven? Det var det en dyst fredag eftermiddag gik ud på.

Det er ikke helt let, at styre en plov, der er spændt efter to heste. Ikke desto mindre var det seancen fredag eftermiddag på en mark ved Rødding, skriver netavisen migogvejen.

Fire politikere skulle styre en plov – med hesteejer Gitte Kragelund – ved deres side. Det var Karina Lorentzen Denhardt (SF), Anni Matthiesen (V), Niels Flemming Hansen (C) og Kris Jensen Skriver (S), der var trukket i gummistøvlerne for at dyste.

Niels Flemming Hansen havde allerede inden første fuge det store smil på – selvtilliden var i orden. Nu vidste han også, at det var en partifælle i form af borgmester Frank Schmidt-Hansen (C), der havde tommestokken med og stod for bedømmelsen.

Og dagens vinder og dermed indehaver af håneretten – og måske den største “bondeknold” – blev netop Niels Flemming Hansen.

Tirsdag er det så op til vælgerne at bedømme og afgøre, hvem af de fire – eller dem alle – der får plads i Folketinget.

Det var Venstre i Vejen Kommune, der stod for arrangementet.

Niels Flemming Hansen havde allerede inden første fuge det store smil på – selvtilliden var i orden. Foto: migogvejen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel