Læserbrev af Anette Juhl (V), Hundborgvej 66, 6092 Sdr. Stenderup.
Jeg stemmer på Eva Kjer Hansen til Folketingsvalget den 1. November.
Vi har brug for en fremsynet og stabil politiker, i Folketinget. En erfaren politiker, der er talerør for hele Syd og Sønderjylland.
Eva har et internationalt syn og vigtige internationale kontakter. Hun har bestridt flere poster bla. i Det udenrigspolitiske nævn, Europaudvalget og Atlantsammenslutningen mm. Dette er et aktivt, ikke mindst for Danmark, men også for vores landsdel.
Eva, har siddet i Folketinget siden 1990 og har i sin karrierer bestridt flere ministerposter, første gang med tidligere statsministre Anders Fogh Rasmussen og siden hen Lars Løkke Rasmussen.
Eva blev udnævnt kommandør af Dannebrog-ordenen i 2005.
Ovennævnte kan alle, der læser med, google sig til – men – vigtigst for mig er, at Eva er en stærk og selvstændig kvinde. Hun bliver kun stærkere i modgang og når det ”stormer” lægger hun sig ikke ned. En kvinde med stålsat vilje – der aldrig giver op!
En politiker, der lytter til og ser til hvad der sker i lokalsamfundet. En politiker, der ikke glemmer hvor hun kommer fra. Et menneske med stor retfærdighedssans og sidst men ikke mindst, en loyal politiker overfor Venstre, Danmarks Liberale Parti’s interesser og for vores værdier.
Vores næste statsminister Jakob Ellemann-Jensen, har med Eva – en erfaren politiker, med på holdet.
Lad os få sat et stærkt liberalt hold, i Folketinget.