Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), gruppeformand, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Forestil dig at blive gammel i dit eget selskab. Når du har spist middagsmad, sætter du dig til at se TV. Din formiddag er også gået med TV’et som selskab, og din aften skal du også tilbringe i dit eget selskab foran skærmen.
Det lyder umiddelbart dejligt afslappende, men hvor rart er det, hvis alle ugens dage de sidste år henslæber sig sådan?
En tilværelse med ekstrem sparsommelig social kontakt, og hvor dagene kan gå uden én eneste samtale.
Dét er virkeligheden for mange af vores ældre, som døjer med ensomhed, som fører til dårligere helbred og mindsket livskvaliteten.
Min farfar ville bare IKKE på plejehjem. Men når jeg kom på besøg kunne jeg se, at han sad i sin lænestol med lyset slukket. Og så jeg vidste bare, at det eneste menneske, der nok havde været hele den dag, var hjemmehjælpen. Jeg tænker, det var utroligt ensomt.
Han kom afsted til sidst, men fik kun en måned i de nye omgivelser. Man han blev faktisk så glad for det, fordi der nu var mennesker omkring ham hele tiden.
Pointen er, at det er så vigtigt, at dem der kommer i hjemmeplejen, også er mennesker, de ældre kender. Så de har tid til snakken også.
Det er derfor, vi i SF arbejder for faste teams, fordi de både hæver normeringen, nedbringer sygefravær og forbruget på skiftende vikarer. Det sikrer, at de ældre mødes af kendte ansigter.
Det vil vi prioritere midler til i alle kommuner efter et valg.
