Hver eneste dag henter frivillige fra Food Reformes i Kolding frugt og grønt i en nærliggende Rema1000. Madvarerne skal egentligt kasseres, fx på grund af en plet eller fordi, det ikke længere ser helt friskt ud.
Maden ender i to offentlige køleskabe, hvor borgerne kan hente den. Og sådan har Food Reformers afhentet og distribueret 8 tons overskudsmad det seneste år.
-Jeg synes, Food Reformers gør et rigtigt godt stykke arbejde, som både gavner klimaet, jordens ressourcer og pengepungen. Men jeg tror, at vi skal finde måder at understøtte det på økonomisk for at få endnu mere af det. Der er jo udgifter til el til køleskabe og brug for koordinatorer, hvis vi skal løfte det højere op, og derfor foreslår vi en Madspildsfond som skal gøre det muligt, siger Karina Lorentzen, folketingsmedlem for SF.
Karina Lorentzen talte med Iben Østergård Fog, som leder projektet. Hun mener, der er meget mere overskudsmad at hente, hvis reglerne lempes.
-Der er brug for nogle lovændringer, så der smides mindre væk under produktionen og i supermarkerne. Og man bør se på Fødevarestyrelsens lovgivning, der f.eks. giver kort levetid for fødevarerne i butikkerne og gør det svært for videresalg af varer der er overskredet sidste salgsdato, forklarer Iben Østergård Fog fra Food Reformers i en pressemeddelelse.
Loven skal ændres
Og så skal loven ændres, så det ikke kan betale sig for supermarkerne at smide mad ud. Eksempelvis så de skal sætte priserne tæt på sidste salgsdato meget ned for at komme af med dem, sælge varer vægt og ikke stykvis samt opfylde kravet om at sortere affald. I Frankrig får supermarkederne bøder for madaffald – og selvom modellen ikke er perfekt, så har den dog reduceret madspild.
Food Reformers kan heller ikke hente kød og mælk hjem til køleskabet, fordi de så vil bryde kølekæden, selvom køleskabet er bare fem minutter væk. Og når de får brød i en kæmpesæk, må de ikke pakke det om i hygiejniske plastposer, for så skal de opfylde samme krav til registrering som supermarkeder og det er en udfordring i projekter som kører frivilligt.
-Jeg ved godt, at reglerne er til for at beskytte modtagerne af maden. Men hvis vi skal have mere ud af overskudsmaden, bør man nok eftergå regelsættet omkring fødevarer. I praksis skal madspildsprojekter følge reglerne til punkt og prikke som supermarkeder, og konsekvensen er jo, at maden jo så ender i skraldespanden. Det vil jeg gerne tage op og se, om der er noget, vi kan gøre uden at det går ud over folkesundheden, forklarer Karina Lorentzen, SF.
Desuden giver det heller mening midt i en inflationskrise, at vi smider mad ud, når flere mærker krisen på budgettet.
Iben fortæller, at der netop er et pres på maden på grund af inflationskrisen, hvor man for nylig har måtte sætte en begrænsning på, at man kun må tage fem ting i køleskabet, for at der skal være til alle.
Se billederne øverst i artiklen…