Kolding Netavis

Politiet advarer mod denne slags fup

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Christiansfeld
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Hvis du har mistanke om at være udsat for bedrageri, så ring til politiet på 114.

Syd- og Sønderjyllands Politi har den seneste uge fået henvendelser fra flere borgere, der er blevet opsøgt af en udenlandsk mand, der forsøger at sælge asfalt:

-Hvis man har mistanke om, at man er blevet udsat for bedrageri, så opfordrer vi til, at man straks ringer til os på 114, fortæller politikommissær Dennis Holst fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Onsdag og torsdag henvendte en række borgere fra Vejen, Haderslev, Christiansfeld og Vojens sig til politiet og fortalte, at de var blevet kontaktet af en engelsktalende mand i arbejdstøj, der tilbød dem asfalt.

-Man skal ikke blive utryg på den baggrund, men bare takke nej til tilbuddet og efterfølgende ringe til os. Ser man et køretøj, må man meget gerne notere registreringsnummeret og give det til os, lyder opfordringen fra Dennis Holst.

Man skal således ikke forsøge at tilbageholde personen, men udelukkende ringe til politiet på 114 efterfølgende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel