Læserbrev af Niels Henning Bladt (V), Folketingskandidat for Venstre i Kolding Kreds Nord, Sct. Knuds Vej 54, 6000 Kolding.
Dette indlæg vil givetvis sætte sindene i kog hos nogle læsere, men ikke desto mindre er det et nødvendigt indlæg. Det er hårdt, det er unfair, det er tragisk, men det er den situation, vi befinder os i.
Der er mennesker, som lider, sidder hårdt i det og er bange for at skulle gå fra hus og hjem, når vinteren kommer. Vi går en mørk tide i møde, og for mange er den ret så usikker.
Et bredt flertal i folketinget bevilligede sidste uge en energipakke, som skal hjælpe danskerne bedre igennem krisen. Det bliver muligt at udskyde en del af elregningen, elafgiften sænkes til minimum, børne- og ungeydelsen hæves midlertidigt, der sikres bedre forsyning af træpiller. Tilskuddet til grøn energi bliver øget.
Det er en pakke, som skal hjælpe danskerne bedre igennem denne krisetid. Det er en hjælp, men den vil ikke løse vores udfordringer. Og det er den heller ikke søsat for at kunne.
Vi er midt i en energikrise. Der er krig i Europa. Vi står i en meget kritisk situation, hvor der varsles om periodisk afbrydelse af elektricitet hen over vinteren. Fremtiden er usikker. Derfor skal vi spare på energien, og vi skal gøre hvad der skal til, så der er nok til os alle. Endnu en gang skal vi vise samfundssind – også dem, der kan betale regningerne uden problemer. I offentlige bygninger, i virksomheder, i de private hjem.
Dette gælder os alle.
Vi ser ofte indslag i fjernsynet, hvor virksomheder og borgere fortæller om deres sparetaktikker. Det er positivt at se og høre, men desværre er der alt for mange, der ikke har forstået alvoren i situationen, og ønsker at staten skal gøre alt i deres magt, for at regningen bliver så “normal” som muligt. Der gøres simpelthen ikke nok, mener mange. Og det er forkert. Hvis vi får for megen hjælp, og priserne som konsekvens heraf bliver mere normaliserede, så vil vores forbrug også normaliseres, og dette må og skal vi undgå. Med øget købekraft finansieret af staten fortsætter inflationen.
Her i krisetiden skal vi alle gøre en indsats. Vi skal spare, både på elektricitet, men også på varmen.
Vi må tage en ekstra tyk uldtrøje på, børnene skal skære ned på computerforbruget, julegaverne må blive færre i år, fjernsynet om aftenen kan blive skiftet ud med den bog, man har planer om at få læst. Det ekstra køleskab skal slukkes. Alt ,hvad der er muligt at spare af el og varme, skal man eftergå med de kritiske briller på. Har jeg nu også virkelig brug for dette? Husker vi også at afbryde strømmen til tv’et på stikkontakten?
Det er hårdt, det er smertefuldt, men det er nødvendigt. Vi er i en krisesituation, og sådan skal vi også opføre os. Vi skal ikke forvente at det bliver nemt, for det gør det ikke. Nogle vil blive ramt hårdere end andre, men uanset skal vi alle spare hvor vi kan.
Vi går en kold og mørk vinter i møde.
Dette er sandheden – og ja, den gør ondt. Sandheden er ofte ilde hørt.
