Tirsdag morgen dukkede “Det Kongelige Teater” op på banegården i Kolding, hvor de gav en 10 minutters forestilling.
Det Kongelige Teater hører normalt til i København. Men i disse dage er de rykket ud i provinsen for, at vise sig frem. Således er Det Kongelige Teater på en kort turné i Jylland og Fyn og tirsdag morgen klokken 8.54 “poppede” der en 10 minutters forestilling op på stationen på banegården i Kolding. Det var en såkaldt “overraskelsesopvisning”. I forestillingen indgik en to meter høj balletsko.
På stationen i Kolding var 4.B fra Kolding realskole også mødt op og børnene fik se lidt ballet og høre opera.
Turnéen er lavet i samarbejde med DSB.
Se billederne øverst i artiklen…