Kolding Netavis

Lis Wessberg giver koncert på Godset

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Lis Wessberg giver koncert i Kolding. Pressefoto.

Hun er nok Danmarks bedste tromponist.

Lis Wessberg giver koncert i Kolding.

”Yellow map” er titlen på Lis Wessbergs fantastisk smukke album, hvor hendes melankolske, inderlige og samtidig livsglade trombone er toneførende hele vejen igennem.

Hun og hendes trombone har tydeligvis noget på hjerte, de gerne vil dele med os andre. Det mærkes i de sjælfulde kompositioner, i de harmonisk smukke arrangementer og i de nærmest drømmende improvisationer.

At lytte til musikken er som at begive sig ud på en magisk togrejse gennem mytiske gule landskaber fyldt med uberørt natur.

Lis Wessberg har med dette album bevist, at hun er Danmarks vel nok bedste trombonist og en helt fantastisk dygtig komponist. Med sin unikke trombone-feeling har hun skabt sig sin helt egen lyd, som fortjener at blive lyttet til. Jazz Special har rammende skrevet, at hendes gule album uden tvivl er et af de bedste jazzalbums udgivet i 2021. Vi kunne ikke være mere enige.

Med sig på scenen har hun den kendte pianist Steen Rasmussen, der var på Godset for nylig med sin egen Quinteto. Desuden Lennart Ginman, der både er en kendt komponist og bassist. På trommer medvirker Jeppe Gram, der er en af de centrale yngre jazztrommeslagere i Danmark.

Koncerten finder sted fredag den 30.septemberklokken 20 på Godset. Billetter kan købes her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel