Kolding Netavis

GoCook –Spis dig til et stabilt blodsukker

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Vibeke Henriksen. Privatfoto.

Læserbrev af Vibeke Henriksen (V), Dalbyvej 16, 6000 Kolding.

Et fantastisk arrangement ude foran Super Brugsen i Vonsild, da de havde besøg af GoCook i går, fredag.

GoCook er Coops madprogram for børn og unge, hvor de sætter fokus på at skabe den første generation af børn og unge, som bliver bedre til at lave mad end deres forældre.

En stor del af deres aktiviteter er målrettet især madkundskab i grundskolen, og hvor 6. klasserne fra Vonsild skole deltog, og fik en masse inspiration med hjem til at spise sund mad med grønsager i sæson.

Det er ikke kun til fornøjelse, men også et vigtigt budskab at have med sig i livet, for udover at det giver en dejlig følelse at spise sundt og nærende, så har det også en række positive indvirkninger på kroppen og kan være med til at lindre symptomer ved en række sygdomme eksempelvis ved endometriose som kan medføre nedsat fertilitet og som forekommer for nogle piger og kvinder som oplever kraftige smerter under og mellem menstruationerne, så det både kan påvirke privatliv, arbejdsliv og sociale aktiviteter.

Desværre findes der ikke en medicinsk kur mod endometriose, men flere studier konkluderer, at højt indtag af grønsager og frisk frugt reducerer risikoen for endometriose, men der ses også andre svære sygdomme, hvor kosten har en stor betydning for den enkeltes velfærd, for eksempel diabetes som kan medfører svære komplikationer, og som er indgribende i hverdagen, så mit budskab er; Spis dig til et stabilt blodsukker.

Herligt, at der sættes fokus på madkundskab i skolerne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel