Kolding slap for skybrud.
DMI havde meldt ud, at der søndag var risiko for lokale skybrud og torden. Og søndag ramte det. Ikke i Kolding, men i både Vejle og Fredericia, oplyser DMI.
Vejle fik 19,6 millimeter regn på 30 minutter, mens der faldt 17,1 millimeter regn på 30 minutter i Fredericia.
I Fredericia blev flere biler fanget i de voldsomme vandmængder i byens gader. Og mange brønddæksler blev skudt op.
DMI har nu afsluttet risikomeldingen om lokale skybrud og torden for denne omgang.