Hos Repair Cafe Kolding forlænger de levetiden på ødelagte ting.
I Repair Cafe Kolding hjælper man med at reparere ting, der er gået i stykker. Og forleden fik cafeen besøg af folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF) og hendes byrådskollegaer, som ville vide mere om, hvordan cafeen hjælper ødelagte ting til at få forlænget deres levetid.
-Jeg tror de fleste gerne vil blive bedre til at reparere ting, der er gået i stykker. Men virkeligheden er jo desværre, at det ofte koster lige så meget at reparere som at købe nyt, og derfor er det tit det, der bliver løsningen. Men i Repair Cafe giver de et bidrag til, at det måske undgås. Det er jo fantastisk, fordi det passer på både klimaet, ressourcerne og pengepungen på en og samme tid, forklarer Karina Lorentzen.
Da SF’erne var på besøg blev der både forkortet stoleben og skilt discokugler og køkkenmaskiner ad. De overværede, hvordan en række ”fiskere” med forskellige kompetencer stod klar til at hjælpe med at reparere tingene i fællesskab med borgerne.
-Det er her er et godt initiativ, som kan tage kampen op med brug-og-smid-væk kulturen. Men det skal følges op med lovgivning. Vi skal have en længere reklamationsret, fordi det tilskynder virksomhederne til at lave produkterne, så de holder længere og bedre, og det er noget, men det er også noget, vi kæmper for i SF, fortæller Karina Lorentzen.
Repair Cafeen har åbent en torsdag i måneden i det gamle pakhus på havnen og vil gerne have flere ”fiksere”, så hvis du har evner inden for reparationer af elektronik eller tekstil, så kan du finde dem på Facebook.
Der er i dag ca. 10 “fiskere” tilknyttet Repair Cafe i Kolding.