Kolding Netavis

Ny privatkundechef i Kolding-afdeling

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Henriette Nymann er blevet ansat som ny Privatkundechef i Sparekassen Kronjyllands Kolding-afdeling. Pressefoto.

Sparekassen Kronjyllands Kolding-afdeling har fået ny privatkundechef.

Henriette Nymann er blevet ansat som ny Privatkundechef i Sparekassen Kronjyllands Kolding-afdeling.

Henriette kommer med stor erfaring fra finansverdenen, hvor hun i 32 år har besat en række poster i Nordea, heraf 15 år som leder – senest 7 år som Filialdirektør i Horsens.

Tæt på kunder og medarbejdere

Henriette ser Kolding som en driftig by i en positiv udvikling, og hun ser frem til at møde de nye udfordringer i stillingen som Privatkundechef. Her er det især det tværdelte fokus på kunder og medarbejdere, der optager hende:

-Det at kunne have en tæt kontakt til medarbejdere såvel som kunder skaber en god dynamik og en række alsidige arbejdsopgaver med udgangspunkt i kundernes behov og medarbejdernes trivsel og udvikling, fortæller Henriette Nymann i en pressemeddelelse.

Udover sin finansielle interesse er Henriette optaget af en bred palet af sportsgrene. Fritiden går således med bl.a. tennis, badminton og golf, men også med afbræk i naturen nær Horsens, hvor hun er bosiddende med sin mand. Henriette er tiltrådt den nye stilling, og kan kontaktes på mail og telefon.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel