Manden er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Sydøstjyllands Politi har sigtet en italiensk mand, der har bopæl i Italien, men lever subsistensløs her i Danmark, for blufærdighedskrænkelse.
Lørdag morgen tog han sine bukser af og lavede onanibevægelser foran nogle piger, der sad på Banegårdspladsen i Kolding. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup.
En patrulje traf manden nær toget på vej mod Tyskland klokken 06.44. Den italienske mand blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.