Varebilen stod ikke til at redde.
En varebil – en hvid Mercedes Sprinter kassevogn – brød natten til lørdag kort efter klokken 01 i brand. Den stod parkeret på parkeringspladsen i Kongebrogade:
– Der var ikke andre biler i nærheden af den brændende varebil, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.
Varebilen var overtændt, da Trekantbrand, station Kolding, nåede frem til stedet.
Varebilen stod ikke til at redde og udbrændte.
Brandårsagen kendes endnu ikke. Det er derfor også uvist, hvorvidt branden har været påsat. Branden efterforskes og der er ingen mistænkte i sagen, oplyser Sydøstjyllands Politi.