Kolding Netavis

To spritbilister kører galt på motorvejen

Natten til lørdag kørte to personer galt på motorvejen ved Kolding. De blev begge skønnet påvirket af spiritus.

En 24-årig mand fra Aarhus kørte klokken 02.40 natten til lørdag galt på den sønderjyske motorvej ved Kolding Syd. Manden kørte i grøften, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Da en patrulje kom til stedet, blev manden skønnet påvirket af spiritus og blev derfor taget med, så der kunne udtages en blodprøve. Blodprøven skal fastslå manden promille.

Og en 20-årig mand kørte også galt på motorvejen omkring Kolding. Det skete i nordgående retning. Manden kørte ind i autoværnet. Han blev også skønnet spirituspåvirket og måtte også afgive en blodprøve.

Der skete ingen personskade ved uheldene.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel