Brandvæsnet arbejder fortsat på stedet.
En tilbygning til et hus på Thit Jensens Vej i bydelen Seest i Kolding brænder fortsat ved 21-tiden tirsdag aften, oplyser Trekantbrand på Twitter.
– Taget er brændt, men hvor meget af tilbygningen, der er brændt, ved vi endnu ikke, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.
Trekantbrand fik melding om branden ved 19.10-tiden. Da brandvæsnet nåede frem, stod taget i flammer.
Det er en voldsom brand. Der er indsat styrker fra Kolding, Lunderskov, Stepping og drone fra Fredericia. Der arbejdes desuden på, at redde værdier.
Ingen personer er kommet noget til.
Se billederne øverst i artiklen…