Kolding Netavis

Tilberedning af kylling gav anmeldelse om brand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Ikke-kategoriseret

Det vides ikke, om kyllingen kunne spises.

Trekantbrand – station Kolding – blev natten til søndag ved 01.25-tiden kaldt til brand i en lejlighed på Skovvejen i Kolding. Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om en brand:

-En mand lavede kylling i ovnen. Det udvikler på et tidspunkt en del røg og så kommer der en melding ind om brand, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til Kolding Netavis.

Hverken brandsprøjte eller pulverslukker måtte derfor i brug. Det kunne formentlig klares med lidt udluftning for at få røgen ud.

Og så tilbage til den famøse kylling:

-Om den kunne spises melder historien intet om, lyder det fra vagtchefen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel