Kolding Netavis

Større skader: To biler rammer hinanden

Der skete betydelig materiel skade, oplyser politiet.

Søndag ved 12-tiden skete der et færdselsuheld ved parkeringspladsen på området ved Kolding Storcenter.

En 18-årig kvinde overholdt ikke sin vigepligt, da hun ville ud på forbindelsesvejen til storcentret. I den forbindelse ramte hun en anden bilist. Denne bilist var dog blot 17 år og havde derfor ikke kørekort endnu, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.

-Selv om han endnu ikke har fået kørekort, så er han ikke skyld i færdselsuheldet. Det er jo stadig en vigepligtsforseelse, siger Lars Grønlund.

Den 17-årige dreng kan dog se frem til en bøde, da han endnu ikke har et kørekort.

Der skete i øvrigt betydelig materiel skade, oplyser politiet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel