Der skete natten til fredag et færdselsuheld i udkanten af Vonsild.
Trekantbrand rykkede ved 04-tiden ud til et færdselsuheld på Vonsildvej i udkanten af Vonsild:
-En personbil påkører en traktor bagfra. Traktoren kører med en saltspreder. Ved påkørslen bliver traktoren skubbet i grøften, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.
Føreren af personbilen kom lettere til skade, mens føreren af traktoren i følge politiet skulle være sluppet uskadt fra uheldet.
Vonsildvej var en kort periode spærret, men er genåbnet igen. Ved 05.15-tiden var Trekantbrand færdig på stedet.