Kolding Netavis

Påsat brand: Satte ild til bil

Sydøstjyllands Politi hører gerne fra vidner.

En bil blev klokken 01.23 natten til lørdag sat i brand på parkeringspladsen langs Kongebrogade i Kolding.

En siderude i højre side blev smadret og herefter blev der kastet “noget” ind i bilen, så den begyndte at brænde. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, John Skjødt, til Kolding Netavis.

Klokken 01.39 ringede et vidne til politiet, der kunne fortælle, at der ved gerningstidspunktet var set to mænd på cykel samt en kvinde på en elløbehjul. Med sig havde de en soundboks.

Sydøstjyllands Politi vil gerne i kontakt med disse tre personer:

-Men jeg vil lige pointere, at de ikke er mistænkte i sagen. Men de kan have set noget, som kan bidrage til opklaringen, slutter vagtchefen.

Trekantbrand fik slukket branden i bilen.

Politiet kan kontaktes på 114.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel