Bilister med mobiltelefonen i hånden inde i bilen blev snuppet flere steder i Kolding.
Mandag morgen og formiddag holdt Færdselspolitiet kontrol på Vejlevej, Haderslevvej og Tøndervej. Og der var gevinst:
Der blev nemlig taget 30 bilister, der sad med mobiltelefonen i hånden, mens de kørte bil, skriver jv.dk.
Det koster bilisterne en bøde på 1.500 kroner samt 500 kroner til Offerfonden. Og så giver det et klip i kørekortet.
Derudover kan omkring 10 bilister se frem til en bøde på 1.500 kroner for ikke at køre med sikkerhedssele.