Der var flere ting, der indikerede, at manden solgte euforiserende stoffer.
En politipatrulje fik natten til lørdag ved 02.50-tiden mistanke til en bilist i Kolding og standsede derfor bilisten.
Det viste sig, at manden – en 25-årig mand fra Kolding – var i besiddelse af 7,22 gram amfetamin. Desuden havde han en digital vægt på sig, hvilket indikerede, at han havde stoffer på sig med henblik på salg. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Klaus Hansen, til Kolding Netavis.
Manden blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.