Kolding Netavis

Kvinde udsat for vold: To mænd anholdt

To mænd er anholdt i en voldssag tirsdag formiddag i Kolding.

En 29-årig kvinde blev tirsdag udsat for vold i forbindelse med husspektakler i en lejlighed i Klostergade i Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelse om voldepisoden kort før klokken 10.

To mænd på henholdsvis 26 og 27 år, der har relation til kvinden, er ved middagstid anholdt.

Området var spærret et stykke tid, mens politiets efterforskning stod på.

Sydøstjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at der ikke er grund til bekymring blandt lokalbefolkningen – set i lyset af, at de to mænd kendte kvinden i forvejen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel