Kolding Netavis

Flere containere brændte: Sort røg kunne ses langt væk

Torsdag morgen gik der ild i flere containere.

Flere containere brød torsdag morgen ved 6.15-tiden i brand hos genbrugsvirksomheden Ragn Sells på Stålvej i Kolding.

En tyk sort røg kunne ses langt væk i Kolding-området – endda helt til Lunderskov, skriver TV Syd.

Der var gået i noget elektronikaffald som for eksempel computere, støvsugere og boremaskiner, og det udviklede en sort, giftig røg, skriver tv-stationen.

Trekantbrand var talstærkt på stedet for at slukke branden. Stationerne i Lunderskov og Fredericia assisterede hver især med en tankvogn. Også Stepping Frivillige Brandværn blev tilkaldt.

Brandvæsnet kørte i pendulfart til brandhanerne ved Kolding Sygehus, hvor der blev hentet vand.

Branden var ved 11.30-tiden slukket.

Ingen personer var i fare ved branden.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel