Sagen endte med, at beboeren blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
Trekantbrand modtog lørdag aften ved 21.15-tiden en alarm om ild i en lejlighed i Søndergade i Kolding.
-Det viste sig, at det havde brændt i en altankasse. Naboer havde fået slukket ilden. Men beboeren fortalte, at han havde slukket en cigaret i altankassen. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, til Kolding Netavis.
Beboeren er en 26-årig mand, oplyser politiet.