Kolding Netavis

Brand hos plantecenter

Onsdag måtte brandvæsnet en tur til Billigblomst i Kolding.

Der gik onsdag kort før middag ild i nogle paller udenfor plantecentret Billigblomst på Mønten i Kolding. Ilden fik også fat i nogle krukker.

Trekantbrand, station Kolding, kom til stedet og fik sprøjtet vand på pallerne – og personalet hos Billigblomst fik spærret parkeringspladsen af, skriver jv.dk.

Ilden nåede, at sprede sig til 10-15 paller. Trekantbrand måtte tilkalde assistance, da den ene brandbil, der var kommet til stedet, ikke var nok.

Ingen personer kom noget til.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel