Kolding Netavis

Ballade i midtbyen: Tog fat i kraven på forbipasserende

Natten til lørdag bød på et par mindre episoder i nattelivet i Kolding.

En 44-årig mand fik natten til lørdag en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Ved 0.30-tiden var manden i A.L. Passagen, hvor også et par betjente var i nærheden.

-Manden slog til et skilt og tog fat i kraven på en forbipasserende mand. Betjentene råbte den 44-årige an og han slap manden, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Kolding Netavis.

Betjentene var cirka 20 meter derfra. De fik fat i den 44-årige mand, der som nævnt, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

19-årig mand viste truende adfærd

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi kørte ved 03.15-tiden i Jernbanegade i Kolding.

-Da patruljen kører forbi Old Irish Pub, opdager en 19-årig mand fra Kolding dette. Han råber efter politiet og viste en knyttet næve, fortæller Hans Hoffensetz.

Politiet stoppede bilen og gik hen for, at få en snak med ungersvenden. Han var dog ikke glad for, at få tungen på gled. Han nægtede nemlig at oplyse sit navn til politiet.

Og det skal man, når politiet forlanger det. Derfor fik den 19-årige mand en bøde for ikke, at oplyse sit navn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel