Et gratis sommertilbud er yoga under åben himmel.
Bevæg dig for livet Kolding Kommune arrangerer Gadeyoga i samarbejde med BGIF Gymnastik, Dwell Space, Art of Yoga, SoleYoga og Helsekælderen. En event, hvor du kan dyrke yoga sammen med andre i grønne omgivelser under åbne himmelstrøg.
Gadeyoga er et gratis sommertilbud, der kører fra juni til og med august. Yogasessionerne vil være fordelt mellem weekender og hverdage, og man kommer rundt til flere byer i hele kommunen. Det er lokale instruktører, der står for yogasessionerne. Yogastilarterne vil også variere, men fælles for alle sessioner er, at alle kan være med.
Deltagelse kræver tilmelding, så myndighedernes Covid-19 retningslinjer bliver overholdt. Der er plads til 50 personer per session. Du tilmelder dig ved at booke billetter her: www.kolding.dk/gadeyoga. Men skynd dig, for der er rift om pladserne. Første session er allerede fuldt booket, men du har mulighed for at deltage på de andre sessioner.
Du skal medbring egen måtte og tage tøj på efter vejret.