Kolding Netavis

Udfordrende musik på Godset

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Pressefoto.

Jazz6000 præsenterer udfordrende musik, der oser af charme, fængende melodier og flotte klange, når septetten Radio Bévort går på scenen på Godset fredag den 4. juni.

Saxofonist, komponist og kapelmester Pernille Bévort har altid været helt sin egen. Hun følger ikke tidens trends, men sætter selv sine spor og står fast på sin musikalske overbevisning. Hun er kendt for sit livlige og fantasifulde spil, som kan høres i mange forskellige jazzede konstellationer.

Med gruppen Radio Bévort medbringer hun et imponerende hold, der på smukkeste vis formidler hendes musikalske idéer. Pernille henter inspiration mange forskellige steder fra, men i musikken er der hele tiden en klar og præcis retning: flotte klange, spændende rytmiske og melodiske forløb og fremfor alt blændende soli.

Septetten Radio Bévort spiller udfordrende musik – men også musik med charme, fængende melodier og stemninger. Musik som kryber ind under huden på lytteren.

Blandt andet numre fra gruppens seneste og anmelderroste album Blik, der udkom i foråret 2020, og med denne udgivelse blev Pernille nomineret til Årets Jazzkomponist ved Danish Music Award jazz sidste år.

Koncerten foregår fredag den 4. juni klokken 20 på Godset. Dørene åbnes klokken 19.30. Billetter sælges kun i forsalg på www.Jazz6000.dk .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel