Mandag trådte de nye åbningstider i kraft.
Nu bliver det lettere, at få en tid til en Covid-19-test. Testcentret på Kokbjerg 1A i Kolding fik mandag nye åbningstider. Nu er der åbent fra klokken 07-20.
De nye åbningstider kommer som opfølgning på Sundhedsstyrelsens opfordring om, at medarbejdere, der møder ind på deres arbejdspladser, lader sig teste mindst en gang om ugen – særligt hvis man ikke kan undgå kontakt med mange mennesker. Og selvom man ikke har symptomer eller i øvrigt har grund til at mistænke, at man skulle være smittet.
Du kan bestille tid til en Covid-19-test på coronaprover.dk.