Kolding Netavis

Så meget indsamlede Dansk Flygtningehjælp her i kommunen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Tusindvis af danskere har søndag været på gaden for at samle ind for Dansk Flygtningehjælp. Det resulterede i lidt over 11 millioner kroner, som nu skal bruges til blandt andet at hjælpe mennesker på flugt fra krigen i Syrien.

Der blev givet både med mønter og mobiltelefoner, da danskerne søndag fik besøg af Dansk Flygtningehjælps mange indsamlere. Flere end 10.000 havde nemlig valgt at bruge tre timer af deres søndag formiddag på at samle ind til verdens flygtninge.

I Kolding Kommune blev der indsamlet 89.081 kroner. Derudover er der kommet 21.158 kroner via Mobilepay her i kommunen.

Tallene fordeler sig således:

Kolding: 66.942 kroner + 15.238 kroner via Mobilepay

Vamdrup:8.820 kroner + 1.415 kroner via Mobilepay

Lunderskov: 9.525 kroner + 3.285 kroner via Mobilepay

Christiansfeld: 3.794 kroner + 1.220 kroner via Mobilepay.

På landsplan blev der indsamlet godt 11 millioner kroner.

Pengene fra årets landsindsamling går til at hjælpe i nogle af verdens værste kriser lige nu. Det gælder blandt andet i Syrien og nabolandene.

Der er dog her i Kolding Kommune indsamlet færre penge end sidste år, hvor der blev indsamlet 94.299 kroner samt 27.950 kroner via Mobilepay.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel