Kolding Netavis

Så meget gik Kolding ind i den gode sags tjeneste

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Lørdag blev ECCO Walkathon afviklet i Kolding. 2.000 personer gik med.

Koldingenserne gik i dag 140.000 kroner ind til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen ved dette års ECCO Walkathon. Jakob Riising styrede slagets gang på Akseltorv inden de 2.000 gåglade koldingensere blev sendt afsted.

I år er det 20. år i træk, at ECCO Walkathon finder sted i Danmark, og Kolding er den fjerde og sidste by, som eventen kommer til, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Tilbage i slutningen af 90’erne ønskede ECCO’s grundlægger Karl Toosbuy at skabe et løb for folk, som gerne ville gå. Det blev startskuddet til ECCO Walkathon, der i år ”går en forskel” for 20. år i træk sammen med tusindvis af danskere. Odenseanere kunne i dag vælge mellem tre ruter: Familieruten på seks kilometer, Just Walk på 10 kilometer og Halvmarathon ruten på 21,6 kilometer for de mere gåglade.

Ligesom de forgangne år handler ECCO Walkathon om, at deltagerne “går penge ind med fødderne”. For hver kilometer deltagerne går, donerer ECCO 7,50 kr. til enten Hjerteforeningen eller SOS Børnebyerne. Som deltager bestemmer du selv, hvilken af de to organisationer skal modtage dit bidrag.

Vivi Okholm, Global Sponsorship og eventmanager i ECCO og ansvarlig for ECCO Walkathon, siger:

– I mange år har motionstrenden været løb i alle afskygninger, men en gåtur som motionsform vinder større og større anerkendelse i hele verden – og så oplever vi hos ECCO, at det appellerer til mennesker at gå en tur for en god sag. Dette vil vi i ECCO fortsat stadig gerne udnytte til at give tilbage til det samfund både i Danmark og Globalt, som ECCO er en del af. ECCO Walkathon er blevet et succesfuldt tilbagevendende event, som vi i ECCO er stolte af, i år kan fejre 20. år.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel