Kolding Netavis

Plantemarked i Geografisk Have

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Plantemarked afholdes før Grundlovsdag.

Årets store Plantemarked afholdes i Geografisk Have lørdag den 28. maj & søndag den 29. maj klokken 10-17.

Have- og udelivet er blevet rigtig populært hvad end det er køkkenhave, skærehave eller/og blomster til insekterne m.m. Gå på jagt i de over 100 spændende boder med stauder, roser, liljer, løg, buske, træer, kunsthåndværk, delikatesser og find inspiration og skatte til haven.

Professionelle og entusiastiske plantefolk fra både Danmark, Tyskland, Holland og Østrig står klar ved Plantemarkedet, som er et botanisk slaraffenland for alle haveelskere og et besøg værd alene for den gode stemning! Plantemarkedet er opbygget i et tæt samarbejde mellem Geografisk Have og den store støtteforening, Geografisk Haves Venner over de sidste 20 år.

Mange gæster besøger Plantemarkedet som fast tradition. Det er derfor vigtigt at få spredt budskabet om at datoen er flyttet fra Grundlovsdag til den sidste weekend i maj (28. & 29. maj 2022). Fremover til Plantemarkedet ligge den sidste weekend i maj.

Program

Kl. 10 – 17 Over 100 boder med planter, kunsthåndværk og delikatesser
Kl. 11 – 17 Bind en blomsterkrans til håret ved Plantetegnerens bod
Kl. 11 – 15 Hestevognskørsel
Kl. 11 – 16 Lirekassemusik
Kl. 11.30–18 Grillbod, Pandekagebod og vin/øl bod
Kl. 12 – 16 Åben hus i Den Økologiske Køkkenhave (Gardenhood)
Kl. 13 – 14 Den legendariske Planteauktion.

Billetter kan med fordel købes på forhånd via geografiskhave.dk eller i Geografisk Haves reception på selve dagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel